Socialpsykiatri / -2010 / Tema:

Brugerinddragelse – læring og kamp

Af Kirsten Petersen
Adjunkt på Ergoterapeutuddannelsen i Århus

Brugerinddragelse i botilbud giver mulighed for læring via deltagelse i sociale fællesskaber. Men beboerne oplever, at det er en kamp om selvbestemmelse og anerkendelse. Det viser en ny ph.d.-afhandling om brugerinddragelse i rehabilitering. Forfatteren bag fortæller her om sin undersøgelse

Brugerinddragelse har været på den socialpolitiske dagsorden i mange år og blev med Serviceloven i 1998 lovfæstet. Borgerne skulle sikres ret til inddragelse og indflydelse på servicetilbuddet generelt og på egne individuelle tilbud. I de socialpsykiatriske tilbud blev der udviklet forskellige metoder til at fremme brugerinddragelse; handleplaner, husmøder, beboerråd osv.

Studier i recovery viser, at det at have indflydelse på og opnå ejerskab over egen situation har stor betydning for at komme sig. Et studie af
Graham et al., 2005 viser, at brugerinddragelse kan have en positiv indvirkning på tilfredshed og oplevelse af kvalitet, og et studie af Valentine et
al, 2003 viser, at brugerinddragelse har betydning for udvikling af sociale færdigheder. Dog ved vi meget lidt om, hvordan borgeren oplever brugerinddragelse, og hvilken betydning den har i forbindelse med rehabilitering.

For at få indblik i beboernes oplevelse af brugerinddragelse og få viden om den betydning, de tillægger brugerinddragelse i hverdagslivet, tilbragte jeg i forbindelse med min ph.d.-afhandling 15 måneder i to socialpsykiatriske botilbud. Min undersøgelse viser helt overordnet, at brugerinddragelse har betydning for læring, men også, at beboerne oplever, at det er vanskeligt at opnå selvbestemmelse og anerkendelse.

Brugerinddragelse har stor betydning for beboerne, fordi det ifølge dem handler om at kunne bestemme selv og opnå indflydelse på eget liv.
Det varierer fra person til person, hvilke områder man synes det er vigtigt at have indflydelse på. Det kan dreje sig om alt lige fra indflydelse på, hvad man skal ”træne”, hvilke mål man ønsker at opnå, eller hvilke aktiviteter man ønsker at deltage i. Beboerne oplever, at brugerinddragelse
gør, at de ansatte viser dem tillid, respekt og ligeværd, hvilket har positiv indvirkning på udvikling af selvstændighed og kontrol over egen situation.

Brugerinddragelse som læring
Rehabilitering er ifølge Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet en indsats rettet mod, at borgeren, der har en helbredspåvirket funktionsevne, opnår
et selvstændigt og meningsfuldt liv. I den optik kan man sige, at det arbejde i de socialpsykiatriske botilbud, som omhandler træning, bør opfattes
som rehabiliteringsforløb. Min undersøgelse viser, at det er et forløb med indbyggede barrierer i forhold til brugerinddragelse.

Brugerinddragelse har betydning for borgerens læring og udvikling. Via deltagelse i sociale fællesskaber har borgeren mulighed for at udvikle sociale færdigheder, selvstændighed og kontrol over egen situation. Læring foregår i samspil med ansatte og beboere, men også sammen med andre mennesker uden for botilbuddet.

Beboerne oplever dog begrænsede muligheder for deltagelse i uddannelse, arbejde eller andre botilbud, hvilket ser ud til at begrænse muligheden for læring og udvikling af færdigheder under rehabiliteringsforløbet.

Brugerinddragelse som en kamp
Beboerne oplevede brugerinddragelse som en kamp om selvbestemmelse og anerkendelse, “de egentlige autoriteter” er de ansatte, og de oplevede magtforskelle. De ansatte lyttede og spurgte ind til beboernes mening og holdning. Som en beboer udtrykte det: ” … de spørger om din mening … jeg har lært, at de lytter til, hvad du siger.”

Dog påpeger beboerne, at det altid er de ansatte, som har det sidste ord. Især i forbindelse med dårlige perioder og indlæggelser oplevede brugerne, som de udtrykte det: ”ikke-inddragelse” og ”brugertvang”, hvor det af beboerne blev oplevet som en kamp om at opnå anerkendelse for selv at kunne bestemme igen: ” … de regner ligesom ikke med en, når man er syg, … det tager tid, inden man får indflydelse igen.”

I beboernes samarbejde med de ansatte foregår der en forhandling om, hvad som er muligt selv at bestemme og opnå indflydelse på i hverdagslivet i botilbuddet, men også i forhold til indholdet i den enkeltes rehabiliteringsforløb.

Muligheder og barrierer
Resultaterne af denne ph.d.-afhandling giver anledning til at se nærmere på, hvordan vi kan imødekomme de vanskeligheder, som brugerne oplever. De gode intentioner om at inddrage borgeren i rehabilitering ser ud til at afstedkomme nogle vanskeligheder, som i værste fald kan modarbejde beboernes mulighed for at komme sig. Beboerne berettede i undersøgelsen om begrænsede muligheder for at deltage i sociale fællesskaber ”uden for” botilbuddet. Studier i recovery viser netop, at det at blive inkluderet i sociale fællesskaber som arbejde og uddannelse har betydning for at komme sig. En recoveryorienteret tilgang til rehabilitering fordrer således, at der i socialpsykiatriske tilbud arbejdes mod øget samfundsinddragelse.

Der er behov for at redefinere begrebet brugerinddragelse. Når det drejer sig om brugerinddragelse i rehabilitering, handler det ikke kun om inddragelse i det lokale servicetilbud, men også om inddragelse i samfundet som medborger. Til Hvidbogens definition af rehabilitering som støtte
til et selvstændigt og meningsfuldt liv vil jeg tilføje, at rehabilitering også bør stile mod at sikre borgerens deltagelse i sociale fællesskaber i samfundet. Ellers begrænses muligheden for rehabilitering og recovery.