Socialpsykiatri / -2009 / Tema:

Prostitution
– ikke det letteste i verden

Af Marianne Bjerborg

I Vejledning til seksualitet uanset handicap står der, at personalet kan hjælpe med at skabe kontakt til en prostitueret. Enkelt på papiret, men vanskeligt i virkeligheden. Og det skal det måske også være

”Det er ikke min yndlingstjans det der med at formidle kontakt til prostituerede,” siger seksualvejleder Charlotte Englund, ”prostitution er svært at forholde sig til, både for brugere og medarbejderne og for mig.”

Trods mange år som seksualvejleder har Charlotte Englund kun ganske få gange hjulpet brugere med at få kontakt til en prostitueret. Selvom det ikke sker tit, fylder emnet meget på både tabu- og dilemmasiden.

”Det er meget vigtigt, at man som medarbejdergruppe tager stilling. Medarbejderne er jo lige så splittede som alle andre, når det kommer til prostitution, og medarbejderne skal kunne sige fra,” siger Charlotte Englund.

Hun opfordrer til, at botilbuddene afholder debatter med repræsentanter for både prostitutionsmodstandere og –fortalere. Som seksualvejleder synes hun naturligvis også, at det er en god ide at ansætte en seksualvejleder til fast at have samtaler og undervisningsforløb med både beboere og medarbejdere. Og ikke kun om prostitution.

”Det er svært som medarbejder at gå så tæt på beboerne, og det kan være grænseoverskridende for en beboer at involvere personalet i sine seksuelle ønsker. Derfor kan det være godt for alle at tale med en seksualvejleder udefra.”

Så længe det er lovligt

På Parkvænget i Glostrup har forstander Poul Berthelsen gode erfaringer med at knytte en seksualvejleder til botilbuddet.

”Beboerne synes generelt, at det er rarere at tale med en seksualvejleder om seksualitet. Og medarbejderne har også glæde af, at Charlotte er der, også til at tale om emner som prostitution. Det gør det lettere at tage fat på de svære ting,” siger Poul Berthelsen.

Han vil ikke pålægge medarbejdere, at de skal henvise til prostituerede, det er legalt at sige fra. Men så længe det er lovligt, skal det også være tilgængeligt, selvom man har en sindslidelse.

Forberedelse

Når det er nødvendigt med en formidler til prostitution, er det, fordi mange mennesker med sindslidelser ikke har kompetencer til selv at skabe kontakt.

”En mand, jeg formidlede kontakt til, var voldsomt indestængt i sin seksualitet. Han fyldte meget og havde et voldsomt og krænkende sprogbrug. Han onanerede en del, med havde aldrig haft samleje og havde udtalt ønske om sex. Da han kom tilbage fra sit besøg hos den prostituerede, var han et andet menneske. Det er jo tabubelagt at være i trediverne og være jomfru, så det gav ham selvværd, at han kunne gennemføre samleje. Han er siden holdt op med at gå til prostitueret.”

Før kontakten skal man forberede brugeren på, at det er en forretning og ikke et kæresteforhold, og tale om hvad forskellen er. Det er også vigtigt, at han ved, at han kan sige nej, og lige så vigtigt; den prostituerede kan afvise en hvilken som helst kunde, hvis hun ikke har lyst til at betjene ham.

”Samtalerne går videre end blot, at man skal være nyvasket og bruge kondom, selvom det også er vigtigt.”
Charlotte Englund prøver også at gøre et forarbejde i forhold til den prostituerede.

”Jeg har et samarbejde med en massageklinik og har forklaret, hvad det at have en psykisk lidelse handler om. Flere steder er de rimeligt afvisende, så det er godt at ringe i forvejen. Den ene gang tog jeg også med derud første gang og fik en kop kaffe imens.”

Professionel nærhed

Linda er en af de piger, som Charlotte har formidlet kontakt til. Som tidligere social- og sundhedsassistent i psykiatrien har hun ikke et stort behov for at vide meget om psykiske lidelser, før kunden kommer.

”Men der er mange piger, der afviser psykisk syge, så det er godt at ringe i forvejen, så de ikke står i døren og bliver afvist. Det har de jo ikke lige brug for. For mig er det kun vigtigt at vide, fordi mange psykisk syge får medicin, så de ofte ikke kan få udløsning, så jeg skal bruge en time.”

Linda har en kunde, som Charlotte har formidlet kontakten til. Hun ser sin ydelse til ham som anderledes end det, hun normalt yder sine kunder. Hun snakker anderledes og mere med ham også om begge deres privatliv. Hun har også foreslået ham at tale med sin læge om at få Viagra.

”Han får noget ud af det, selvom han ikke får udløsning. Bare det at kunne ligge ved siden af en nøgen pige og røre hendes bryster, det er meget stort. Og han kan ikke gå ud og få sex i byen. Så det giver mening for mig, når jeg kan se, at i dag har han fået det rigtig godt.”

Linda ser ikke sig selv som offer. Hun skelner skarpt mellem de helt unge, ofte handlede, piger i Istedgade og det arbejde, hun selv har valgt på klinikken. Hun føler ikke at hun får det psykisk dårligere af at være prostitueret, og sammenligner med sin tid i Distriktspsykiatrien.

”Da jeg arbejdede som social- og sundhedsassistent, var jeg meget mere fyldt op i mit hoved. Jeg var dødtræt, når jeg kom hjem, træt af alle andres problemer, som jeg ikke kunne gøre så meget ved. Her har jeg gode kolleger, og når mændene er ude af døren, tænker jeg ikke mere over dem.”

For og imod prostitution

Charlotte Englund har ikke taget stilling til for og imod prostitution. Hun har valgt at forholde sig til, om hun vil benytte den mulighed, som er lovlig og i hendes øjne kan hjælpe nogle brugere.

Men det er ikke nemt. Hun kan ikke bare lukke øjnene for, at mange prostituerede senere i livet fortæller om de sår på sjælen og på deres seksualitet, som de har fået.

”Jeg prøver at holde mig til miljøer, hvor pigerne i hvert fald oplever, at de er der frivilligt. Men ellers har jeg valgt at arbejde inden for den vejledning, der er. Jeg skal hjælpe brugeren, og så må nogle andre tage sig af de prostituerede.”

I Kompetencecenter Prostitution, der er en del af Servicestyrelsen, arbejder man med forskellige indsatser for mennesker i prostitution. Her synes koordinator Pia Nystrøm, at det er problematisk, at der findes en Vejledning til seksualitet uanset handicap, hvoraf det fremgår, at personalet kan hjælpe med at skabe kontakt til prostituerede.

”Det er for nemt bare at bestille en prostitueret. Når vejledningen giver mulighed for det, kan en prostitueret blive personalets overspringshandling, det, der gør, at de ikke taler om alle de andre muligheder, som kan give brugerne samme oplevelse af afspændthed, ro og tilfredsstillelse,” siger Pia Nystrøm.

”Hvorfor er det, at tanken om at bruge prostituerede kun falder os ind, når vi skal hjælpe mænd, og næsten aldrig når vi hjælper kvinder?” spørger hun, der gerne vil aflive myten om den lykkelige luder. Prostitution er sjældent frivilligt, for pigerne kan ofte ikke se alternativer. Derfor er centerets opgave blandt andet at vise pigerne, at der er veje ud.

”Vores afsæt er, at prostitution er et socialt problem, og derfor er det vældig problematisk at socialarbejdere i andre sektorer formidler kontakt til prostituerede. Som professionel bør man ikke medvirke til at skabe sociale problemer,” siger Pia Nystrøm. Hun er glad for Københavns Kommune, som har meldt en klar holdning ud til spørgsmålet om prostitution. I kommunens Redegørelse om Prostitutionsområdet står således om Borgerrepræsentationens beslutning på området, at: ”Københavns Kommunes hjælpepersoner ikke længere skal kunne tilbyde at tage kontakt til prostituerede på vegne af den person de er hjælpeperson for.” (S. 95).

Charlotte Englund mener, at det er en for kategorisk beslutning, der ikke gør det lettere for personalet at forholde sig til emnet.

”Det kan være svært at vide, hvilket ben man skal stå på som medarbejder, og så kan det ligne en hjælp, at kommunen klart har anvist, hvad man skal, eller snarere ikke skal, gøre. Men dilemmaet i forhold til prostitution forsvinder ikke, fordi man har et forbud lokalt. Hvis en beboer har et udtalt ønske om kontakt til en prostitueret, så skaber det afstand, hvis man slynger et forbud i hovedet på folk.”

Hverken en seksualvejleder eller en medarbejder kan levere sex. Det kan også være svært at arbejde mod, at folk får opfyldt det behov gennem kæresteforhold. Selvom seksualitet ikke kun er sex, så er det også sex, og det er vigtigt ikke at underkende.

”Jeg har set, hvor rehabiliterende det første samleje eller bare at blive berørt og få lov til at røre et andet menneske kan være. Mange af de mænd, jeg ser, har et lavt selvværd og fylder med deres grænseoverskridende seksualisering og får et anspændt forhold til medbeboere og medarbejdere. Her kan en prostitueret hjælpe med at få den seksuelle spænding udløst. Kvinder fylder typisk ikke i samme grad med deres seksualitet, så det kan virke, som om vi kun fokuserer på mændenes behov, hvilket jeg ikke oplever. Jeg har bare endnu ikke mødt en kvinde, som har efterspurgt en mandlig prostitueret. Men måske viser det, hvor tabubelagt emnet er,” slutter Charlotte Englund.