Socialpsykiatri / 6-2008 / Tema: Dokumentation

Vi kan godt

Mette, beboer på Tuesten Huse, fortæller.

Om psykisk lidelse

Hvis man bider sine negle, så kan man lave små djævle, der bare flintrer og farer. Sådan har det været for mig. Det kan også være noget af den selvdestruktion, der er i at være sindssyg. Men så fandt jeg ud af, at videnskab var lig med galskab, som var lig med normalitet.
På den her side af mønten går normaliteten ikke meget hen til at være videnskab. Patienten ønsker at blive rask og får proppet flere og flere piller i sig...

Om højskolen

Jeg kan både lide de kreative og de boglige fag. Det eneste, jeg har noget imod er sport. Jeg kan godt lide musik, men mest når jeg sidder i min egen stue og synger en sang.
Jeg er ikke stemt for at synge om morgenen. Jeg vil hellere skrive og få morgenbakken ned. Jeg synes, de andre skriger for højt! (latter)
Jeg er ved at strikke et hvidt tæppe til min plejemor og har brugt mine hænder til at skrive. 500.000 sider er immervæk meget.
Jeg kan ikke slippe den tanke, at mit galskabs speciale skal være eminent fantastisk. Det skal være dygtigt lavet. Jeg vil skrive med omhyggelighed.

Før og nu

Det er rart at være her.
Der er forskel på, hvordan det er at rende rundt, vaske op, lave mad, tage del i det praktiske, og så at der kommer en læge eller præst og holder et foredrag.
Her er ikke overanstrengelse, så man dør for tidligt. Det er bedre nu end før.
Vi er ikke dumme. Vi kan godt bygge videre. Vi er ikke så stressede nu, som vi var i starten.
Mette har ønsket af medvirke anonymt.