Socialpsykiatri / / Tema:

Socialpsykiatri / 4-2007 / Fysiske rammer

Flid, fedt og bolsjepædagogik

I Tjek-Punkt råder man over beskedne 99 m2. Til gengæld er indretningen af hver eneste m2 nøje gennemtænkt. Der er en årsag til at lampeskærmene er af rispapir, og at bordene står hvor de står. Alt i indretning og inventar indgår i en bevidst strategi i indsatsen for at komme i dialog med udsatte børn og unge i narko- og prostitutionsmiljøet i København
Af Ulla Jørgensen uj@socialpsykiatri.dk

Tjek-Punkt ligger et stenkast fra Istedgade i det klassiske narko- og prostitutionsområde på Vesterbro. Udadtil fremstår Tjek-Punkt ydmygt og anonymt. Gardinerne er trukket for, så man ikke kan se ind. Et lille undseligt skilt med Tjek-Punkts logo og åbningstiderne hænger i det ene vindue. Der er to indgangsdøre, og i det sidste vindue hænger en tegning af en gadedreng der skærer en løftet pegefinger over på en stor hånd i et kækt sving med en motorsav. Et klart signal om at ren og skær regelrytteri ikke holder ét eneste øjeblik her. Jeg ringer på døren, og Tjek-Punkts leder, Peter Szølløsi, byder velkommen indenfor, og jeg træder ind i en lille opholdsstue med fjernsyn, to sofaer og et sofabord der er sat sammen af to mindre borde. På den ene væg hænger en billedserie fra bogen Den lille Prins. Vi går ud i gangen og et trin op til spisestuen. Over spisebordet med plads til 6-8 mennesker hænger ganske almindelige rispapirlamper. På bagvæggen er der igen en billedserie. Den er har et klart humoristisk islæt og stammer fra børnebogen "Muldvarpen der ville vide hvem der havde lavet lort på dens hoved". Der er også en computer med internetadgang som de unge har ønsket. I hjørnet er et ganske lille køkken hvortil der kun er adgang for Tjek-Punkts ni medarbejdere. I rummet ud til gaden, der blandt andet bruges til samtaler med de unge, er personalet i gang med telefonsamtaler og drøftelser af dagens opgaver. Leder Peter Szølløsi guider mig ind i det fjerde og sidste rum der i princippet er hans kontor, men som i praksis bruges af alle medarbejdere.

Medarbejderne servicerer unge
Indretningen i Tjek-Punkt indgår så naturligt i den pædagogik personalet anvender at de unge ikke lægger mærke til det. Brugen af indretning og inventar sker på en måde som mindsker konfliktfelterne, og udspringer af 14 års erfaring med hvordan man bedst når i dialog med de unge. En dialog som åbner muligheden for at hjælpe dem med at forandre deres situation og opleve en anden verden end den de kender fra narko- og prostitutionsmiljøet på gaden.
- "På en måde er vi lidt "bolsjepædagoger", for vi bruger enhver lejlighed til at servicere og forkæle de unge. Men vi er sgu egentlig ligeglade med hvilken slags pædagoger vi er hvis vi bare kan få kontakt med dem. At vi servicerer dem, tjener flere formål. Dels er der en omsorgsdel som viser de unge at vi virkelig ser dem. Dels udfører vi selv alle de praktiske opgaver som et led i nogle vigtige sikkerhedsrutiner. Fx er det os der laver mad til de unge og øser op på deres tallerkener, og os der rydder af spisebordet og vasker op. Der står heller ikke tomme glas eller kaffekopper noget sted i Tjek-Punkt, for de bliver fjernet lige så snart de er brugt. Så hvis der opstår en situation hvor de unge kommer op at toppes indbyrdes, er der ikke noget lige ved hånden de kan kaste med. Af samme grund har vi rispapirlamper. Når man slår til en rispapirlampe, sker der ikke rigtig noget hvis der er én der får den i hovedet. Men det er ualmindelig sjældent at der opstår voldelige situationer. Vi når langt ved at have humoren med når vi taler med de unge. Humor virker så dejlig udglattende. Derfor har vi en billedserie på væggen fra børnebogen 'Muldvarpen der ville vide hvem der havde lavet lort på dens hoved'. Den bryder isen", fortæller Peter Szølløsi.

Pusterum med øje til døren
Der er to små sofaer i opholdsrummet som giver de unge mulighed for at sidde for sig selv eller sove en times tid hvis de har behov for det. Selv ønsker de unge en hjørnesofa, og det fortæller lidt om at de ikke bemærker hvordan sofaerne i virkeligheden benyttes.
- "Her i lokalerne skal de slappe af eller få sig et pusterum fra det hårde gadeliv. Men de unge er ikke altid lige gode venner med hinanden. De har tit brug for at markere at 'her er jeg'. Og der skal helst ikke være nogen der overskrider den grænse. Man kan typisk se det når de gerne vil have tæpper. Så ender de nærmest med at lave deres egen lille hule i sofaen. Her kommer de to små sofaborde til deres ret, for de kan flyttes hen til hver sin sofa og være med til at markere et område. Jeg kan sagtes finde på at flytte bordene hvis de unge ikke selv gør det" fortæller Peter Szølløsi.
Indgangsdøren til Tjek-Punkt befinder sig i opholdsrummet. Som en sikkerhedsrutine er der altid to medarbejdere om at åbne den når der bliver ringet på.
"Ingen medarbejder åbner døren alene. Lokalerne er indrettet sådan at de unge ikke bemærker det. Når det ringer på døren og den åbnes af en medarbejder, står der altid en anden medarbejder inden for forholdsvis kort afstand og har et øje med. Hvis man åbner døren og der står en eller flere udenfor der er i rigtig skidt humør og vi ikke kender dem, så går man ud ad døren og lukker den efter sig. Man kan godt kalde det visitation, for dels sikrer vi at de pågældende hører til målgruppen, og dels finder vi ud af hvorfor de er i så skidt humør", siger Peter Szølløsi.

Skjulte sikkerhedsforanstaltninger giver tryghed
Miljøet på Vesterbro kan være barskt. Af hensyn til sikkerheden har Tjek-Punkt to skjulte og meget vigtige sikkerhedsforanstaltninger. Den ene er materiel og konkret, den anden er et spørgsmål om den enkelte medarbejders vurdering af situationen:
"Vi har skudsikre vinduer, og det er en rar tryghed at have hvis vi har afvist nogen i døren som af en eller anden grund skulle mene at det nu var på tide at kaste med brosten. Der kan fx sidde en inde i Tjek-Punkt som skylder penge ude i miljøet. I selve personalegruppen har vi en skjult sikkerhedsregel om at hvis en medarbejder føler sig truet, så går man. Der er ikke noget i disse rum der er så vigtigt at man ikke kan forlade det. Nu drejer det sig ikke om trusler på livet. Det handler for det meste om trusler om vold. Hvis man som kollega kan overskue det, kan man bede de unge om at gå og tilbyde at gå sammen med dem. Udenfor kan man så gå i alle retninger. Det kan man ikke herinde," siger Peter Szølløsi.

Opsøger unge på gaden
Tjek-Punkt bruger 50 % af tiden på opsøgende arbejde på gaden. Ud over at have problemer med stoffer og prostitution har de unge de samme behov som alle andre unge har. Derfor har Tjek-Punkts medarbejdere ofte en type samtaler med de unge som andre unge har med deres forældre. Peter Szølløsi fortæller:
- "Vi har opdaget at et af vores bedste tilbud i virkeligheden er en helt almindelig voksen at tale med, for det mangler de unge. Vi taler først og fremmest om de ting der er vigtige for dem og som kommer på bordet først. Det handler tit om bolig, penge og misbrug. Vores mål er blandt andet at intervenere i forhold til de unge piger der prostituerer sig på gaden. Derouten er så voldsom at der ikke går så langt fra debuten til de er etableret i et misbrug eller bliver skadet alvorligt af prostitutionen".