Socialpsykiatri / / Tema:

Socialpsykiatri / 3-2007 / Lov og praksis

Stærkere handicapråd

Siden 1. april 2006 har det været lovpligtigt at kommunerne har et handicapråd. Selvom handicapråd ikke er noget nyt, gør det at de nu er lovpligtige, en stor forskel for mennesker med handicaps, herunder sindslidelse. Det mener både Lise Holten fra Kommunernes Landsforening og formanden for Hørsholm handicapråd, Anni Mejlsø-Schmidt
Af Tine Mark Jensen

"Handicapråd er ikke noget nyt. Tidligere har flere kommuner haft det frivilligt. Men i forbindelse med strukturreformen var det DSI's (De samvirkende Invalideorganisationer) kongstanke at hvis kommunerne skulle have flere opgaver inden for det her felt, så skulle interesseorganisationerne også inddrages og høres i forbindelse med formulering af politik på området", fortæller Lise Holten, konsulent i KL's kontor for social- og sundhedspolitik og med ansvar for handicapområdet. "Nu er det en ret, og derfor står handicaprådene stærkere".

"Der er også kommet regler for hvem der skal sidde i rådet, hvilket giver en ny sammensætning af rådene. For eksempel skal der sidde flere med fra myndighedssiden, og det kan være med til at give noget gennemslagskraft", siger Lise Holten.

Handicaprådene er i flere kommuner netop etableret og skal derfor finde deres egne ben.

"Der er mange nye medlemmer, og de skal lære processerne at kende, lære hvad deres rolle er og hvordan de kan få indflydelse", siger Lise Holten. Derfor har Center for Ligestilling af Handicappede og KL lige haft et miniseminar om hvordan man kan arbejde i handicaprådene. "Vi lavede workshop inden for forskellige områder, men også i temaer, som for eksempel psykiatri", siger Lise Holten.

Interesserne sikres
Ifølge Lise Holten er ønsket med loven om handicapråd i kommunerne at kvaliteten og retningen inden for handicappolitikken i kommunerne, bliver diskuteret med handicaprådet. Og at man kommer ind til benet i forhold til hvordan visionerne skal realiseres og prioriteringen skal være.

"Det er en vej til at sikre inddragelse. Repræsentanterne for brugerorganisationerne varetager alles interesser, herunder også de sindslidendes. Kommunen skal dog stadig være opmærksom på om de får alle interesser repræsenteret via handicaprådet", siger Lise Holten.

Lettere at blive hørt
Anni Mejlsø-Schmidt, formand for Hørsholm handicapråd, mener også at det gør en forskel at handicaprådene er blevet obligatoriske.

"Lovkravet giver den pondus til handicaprådene som de ikke havde da de var frivillige. Vores handicapråd er fra 1996 og var op til reformen totalt brugerdomineret med to medlemmer fra myndighedssiden og syv fra brugersiden. I dag er det fifty-fifty - fem medlemmer fra hver side. Det dialogforum som er handicaprådets arbejdsplads, er blevet ligeværdigt og dermed mere troværdigt. Vi lægger vægt på at holde fast i den tanke at vi skal være lige meget med fra begge sider af bordet. Jeg er selv DSI-udpeget for brugersiden, og næstformanden er politiker udpeget af kommunalbestyrelsen, så formandskabet afspejler i sig selv også den tanke", siger Anni Mejlsø-Schmidt.

Vi følger med på mange fronter
Hørsholm handicapråds dagorden indeholder faste orienteringspunkter som skal sikre at alle fagudvalg får fortalt om handicaprelaterede sager fra hvert deres område.

"Vi har en praktisk arbejdsmodel som hægter en fra hver af rådets sider på hvert enkelt fagudvalg, hvis arbejde vi følger ved f.eks. at læse dagsordener og referater. Men handicaprådet bevæger sig også på tværs af politikområderne", fortæller Anni Mejlsø-Schmidt.

Vi bliver hørt
I forbindelse med kommunalreformen ønskede Hørsholm Kommune at overtage et amtsligt beskyttet værksted for mennesker med sindslidelser. Tanken var at samle alle kommunens jobfunktioner i ét hus. Før beslutningen blev truffet, blev handicaprådet hørt og mente ikke umiddelbart at det var i de sindslidendes interesse at indgå et sådant fysisk fællesskab med andre jobsøgende.

- Vi talte de sindslidendes sag og blev enige med den kommunale administration om at en sådan sammenlægning måtte ske på de sindslidendes præmisser. Vi kom omkring nogle tabubelagte forhold, som jo desværre stadig følger rigtigt mange handicaps og for de sindslidendes vedkommende måske i særlig udtalt grad. Ved åben og fordomsfri dialog, som i dette eksempel, virker handicaprådets arbejde forhåbentlig som et skub i den rigtige retning hver gang vi er på banen, siger Anni Mejlsø-Schmidt.