Socialpsykiatri / / Tema:

Socialpsykiatri / 3-2007 / Lov og praksis

Handleplansledelse er også medarbejdernes ansvar

Ledelse er ikke kun noget ledere laver. Medarbejdernes aktie i god ledelse består i at stille lederne de rigtige spørgsmål og forsyne dem med informationer og konstruktive forslag. Det gælder også handleplansarbejde. Denne artikel giver en oversigt over hvilke spørgsmål medarbejderen skal stille for at få skabt frugtbare rammer om handleplansarbejdet
Af Knud Ramian Leder af evaluerings- og analysegruppen Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland

Gode handleplaner kan være udgangspunkt for en recovery proces for brugerne og gennemskuelige opgaver for fagfolkene. I snart mange år har Center for Evaluering arbejdet sammen med Videnscenter for Socialpsykiatri om at udvikle kvalitet i handleplansarbejdet. Det har vist sig at være noget mere kompliceret end lovgiverne antog da de skrev loven. At skabe gennemtænkte, levende, sammenhængende og realistiske handleplaner, er fornemt socialt arbejde.

I dag ved vi meget mere om hvad der skal til for at lave gode, levende handleplaner. Vi ved blandt andet at forudsætningerne for succes, er at en række nødvendige beslutninger træffes. Uden de beslutninger, bliver handleplansarbejde alt for ufrugtbart og fiaskoproducerende og bør derfor ophøre!

Disse beslutninger er typiske ledelsesopgaver. Derfor har vi i et år samarbejdet med ledere fra hele landet om at kortlægge og præcisere de ledelsesopgaver der fører til succesrige handleplaner. Arbejdet har drejet sig om en lang række spørgsmål som nu er reduceret til otte spørgsmål som ledelsen skal kunne svare på når medarbejderne spørger.

1 Hvem hos os har styr på love og regler omkring handleplansarbejdet?
Servicelovens § 141 siger at handleplanen er et tilbud der skal gives (til en særlig gruppe). Hvad betyder det at der skal gives et tilbud, og hvem hører til den særlige gruppe? Den overordnede handleplan stiller krav om at nogle har overblik over mulighederne i lovgivningen. Har man ikke det, snyder man brugerne. Hvad tilbyder I dem der ikke skal have tilbudt en handleplan, og hvad med dem der ikke vil? Hvilke rettigheder har brugerne, og hvad betyder de for handleplansarbejdet?

Et omfattende sæt love og regler har indflydelse på handleplansarbejdet. Vi har konstateret at der mange steder er et utilstrækkeligt kendskab til disse love og regler. De opfattes også forskelligt. Som medarbejder kan det være svært at have overblik over dem alle og vide hvordan de fortolkes lokalt. For at lave et godt arbejde, skal man kende svarene på spørgsmålene: Hvem har overblik over reglerne og vores lokale fortolkninger af dem? Hvad skal jeg selv vide? Hvis du ikke ved det - spørg din ledelse.

2 Hvilken slags handleplaner skal jeg medvirke i?
Lovgrundlaget for handleplansarbejdet i socialpsykiatrien er § 141 (før § 111), men der er mange forskellige slags handleplaner. Der er de personlige planer, § 141 planerne, delhandleplaner, samarbejdsplaner, pædagogiske planer eller omsorgsplaner. Det er vigtigt at have styr på de forskellige typer af planer som man har vedtaget at arbejde med lokalt. Nogle steder laves det meste handleplansarbejde af særlige sagsbehandlere, andre steder har man et specialiseret team, og nogle steder udformer de sociale tilbud hele §141-planen, mens man i andre tilbud kun arbejder med delhandleplaner. Hvis man ikke ved hvilken slags planer man medvirker i, kommer både medarbejdere og brugere før eller siden ud for unødige skuffelser. Hvis du ikke er helt klar på hvilke planer du skal medvirke i - så spørg din ledelse.

3 Hvilke vilkår og værktøjer har jeg til min rådighed?
Ligesom der er mange forskellige planer, er der også forskellige "præfabrikerede" eller hjemmelavede værktøjer til arbejdet. De kan have form af skemaer. Der kan arbejdes med livshistoriefortælling, COPM, KABOGA, GAS, Programteori. De stiller alle krav til dig om at du skal kunne dem så godt at handleplansarbejdet bliver præget af samtale og ikke af skemaudfyldelse.

Vi ved at der er langt flere brugere end medarbejdere der kan lide skemaerne. Det skal både du og din ledelse være klar over. Brugerne har glæde af forskellige metoder. Nogle kan bedst arbejde med livshistorier, andre kan bedst lide GAS, og andre igen programteori. I kan altså give brugerne et valg hvis I kan tilbyde flere metoder. Der skal også være klarhed over hvor meget tid I må bruge til planarbejdet, hvilke aftaler I selv kan indgå, og hvilke der skal drøftes med kolleger fordi det får betydning for deres arbejde. Hvis du ikke ved det - så spørg din ledelse.

4 Hvordan kan brugerne kvalificere sig til at deltage i planarbejdet?
Hvis brugeren oplever at handleplaner er til for systemets skyld, er der noget galt i jeres måde at gribe handleplansarbejdet an på. Fra de kurser der er lavet for brugere og medarbejdere, ved vi at når det går op for brugerne at handleplanerne er et redskab der kan hjælpe dem til at få magt over deres eget liv, ændres deres holdning. Det kræver selvfølgelig at de er klar over at der kan være andre planer som er fagfolkenes værktøj. De kaldes sommetider for omsorgsplaner eller pædagogiske planer. Dem skal de kende, men de behøver ikke være enige i dem. Nogle skal sikre at brugerne også får et tilbud om at blive gode til at bruge tilbuddet om handleplaner. Det kan være der kan laves kurser eller udarbejdes et materiale man kan tale sammen om. Hvis du ikke kender svaret på spørgsmålet - så spørg din ledelse.

5 Hvad er succeskriteriet for en handleplan?
Man skal kunne finde ud af om det arbejde man laver, er godt. Det er min påstand at 80% af de mål man opstiller, skal nås, ellers mister både brugere og fagfolk motivationen, og så skader planer mere end de gavner. Andre succeskriterier der knytter sig til planen, er at de skal være gennemtænkte, levende, sammenhængende, realistiske og realiserbare.

Andre succeskriterier knytter sig til måden man laver handleplanen på. De skal laves i et tempo som brugerne kan acceptere, og brugerne skal have indflydelse på hvornår og hvordan der skal arbejdes med dem. De mennesker som brugeren vil have inddraget, skal inddrages. Der kan være andre udefrakommende succeskriterier om længde, indhold og hyppighed af handleplansarbejdet. Disse andre kriterier kan komme i konflikt med hensynet til en levende handleplan. Hvis du ikke kender svaret på spørgsmålet - så spørg din ledelse.

6 Hvordan skal jeg samarbejde med andre om handleplansarbejdet?
Mange har haft svært ved at etablere et samarbejde når de, i forbindelse med en borgers indlæggelse, er mødt op på den psykiatriske afdeling. Det er lettere hvis der er klare aftaler for samarbejdet. Psykiatrien har andre lovpligtige planer; behandlingsplaner, udskrivningsaftaler og koordinationsplaner. Der kan også være behandlingsplaner i distriktspsykiatrien. Skal du bidrage til en sammenhængende indsats, kræver det at du kender til disse planers muligheder og ved hvordan du skal samarbejde med de andre om dem, hvilke aftaler der er indgået osv. Ved du ikke det - så spørg din leder.

7 Hvor går jeg hen ved dilemmaer og tvivlsspørgsmål?
Hvor meget tør jeg lægge vægt på brugernes ønsker og ret til selvbestemmelse når ressourcerne er begrænsede? Hvem skal fortælle brugeren at ønsker ikke kan opfyldes? Hvordan siger jeg at JEG bekymrer mig over misbruget selvom han ikke selv gør det? Hvordan finder jeg ud af om vi har sat for høje mål? Handleplansarbejde er fyldt med dilemmaer og tvivlsspørgsmål. Som medarbejder har du ret til at være i tvivl og ret til at dele din dilemma-forvaltning og bekymring med andre. Hvis du ikke har et godt svar på spørgsmålet - så spørg din leder.

8 Hvilke former for kompetenceudvikling har jeg adgang til?
Når man arbejder med handleplaner, skal man kende svarene på alle de ovenstående spørgsmål og en hel del flere. Der er meget man skal have kendskab til, viden om og færdigheder i for at kunne bidrage til et godt handleplansarbejde. Det er min personlige påstand at hvis man ikke har lært nok, skal man ikke udføre opgaven. Det kan skade såvel medarbejder som bruger. Hvordan lærer man handleplansarbejde hos jer? Hvordan introduceres nye medarbejdere til handleplansarbejdet? Har I en liste hvor der står hvad I skal kunne? Hvordan holder man sine færdigheder ved lige og deler ud af sine erfaringer. Har du ikke svar ....