Socialpsykiatri / / Tema:

Socialpsykiatri / 3-2007 / Lov og praksis

Almenboligloven - en lov i konflikt

Beboerne i Gladsaxe Kommunes botilbud er ramt af uhørt høje huslejer. Deres boliger er bygget efter Almenboligloven, en lov der ikke er afpasset de love og regler der ellers er i brug i socialpsykiatrien
Af Marianne Bjerborg

"Det er en fin lov; den er bare ikke tilpasset mennesker med særlige behov". Ordene er Elinor Kyhnauvs, afdelingschef for Psykiatri- og Handicapafdelingen i Gladsaxe Kommune. Det er Almenboligloven som står for skud.

Det er hen imod slutningen af interviewet at Elinor Kyhnauv udtaler sig så kategorisk. Vi sidder i hendes pæne kontor, et stykke nede ad en lang gang i den kæmpe murstensbygning som udgør Gladsaxe Rådhus. Omgivelserne er rare, og det er umiddelbart svært at forestille sig den problematiske virkelighed man i februar kunne læse om på forsiden af gratisavisen Nyhedsavisen; "Psykisk syge betaler landets dyreste husleje".

Bundet af regler
Den historie er man ikke så glad for "oppe på kommunen". Ikke fordi den skulle fejes ind under gulvtæppet, men fordi det føles uretfærdigt at blive hængt ud som hensynsløs bolighaj, når man ellers med sin boligpolitik forsøger at skabe rammerne for et godt liv for kommunens svageste borgere.

"Vi har været bundet af regler vi ikke har indflydelse på, og lovgivningen har gjort at vi har måttet træffe ubehagelige beslutninger som det har været vanskeligt for brugerne at forstå", fortæller Elinor Kyhnauv om den frustration brugerne har givet udtryk for i kølvandet på beslutningen om huslejeforhøjelserne.

Intentionerne for den gode bolig i normalsamfundet stammer tilbage fra Servicelovens begyndelse. Med Serviceloven skulle man væk fra tænkning om handicap og plejehjem og over i et andet menneskesyn med mindre enheder. "Med Serviceloven fik kommunerne mulighed for at bruge Almenboligloven til at finansiere nybyggeri til sindslidende - så borgeren får kontrakt, betaler indskud, bor med fælles regler, ikke kan opsiges osv.", fortæller Elinor Kyhnauv. "Med denne boligform kan den sindslidende få rammer til at skabe sit eget liv og modtage bostøtte i eget hjem efter § 85 i Serviceloven."

Nyt er dyrt

Ligesom en række andre kommuner, bygger Gladsaxe Kommune derfor med offentlige lån et nyt bofællesskab efter Almenboliglovens regler. Og her begynder de første problemer. For det at bygge småt, kommer i konflikt med reglerne for hvordan man i en boligafdeling skal dække de udgifter der er forbundet med drift og vedligehold.

"Det er rigtig, rigtig dyrt at bygge nyt, især i hovedstadsområdet, og derfor bliver udgiften høj i nybyggerier. Udgifter til varmemester, bogholder, rengøring, istandsættelse, gartner og så videre skal betales af lejerne. Man dividerer simpelthen den samlede udgift med antallet af beboere".

Og når man kun bor syv mennesker i samme bofællesskab, så er der ingen stordriftsfordele, huslejen i de små enheder er altså uforholdsmæssigt høj.

"Ønsket om at skabe små boenheder kommer derfor i konflikt med økonomien", konstaterer Elinor Kyhnauv og fortsætter, "Ud over de løbende udgifter i en afdeling, skal der også foretages henlæggelser til løbende vedligeholdelse".

Ministerielle problemer
I Gladsaxe har man tidligere brugt et princip om at der ikke løbende blev henlagt til vedligeholdelse, men fra 2007 har kommunen valgt at overgå til at spare op via løbende henlæggelser som betales via huslejen. Her har man skullet indhente en manglende henlæggelse fra de foregående år. Det fik huslejen til at stige voldsomt.

"Vi vidste godt at det for nogle få ville få stor økonomisk konsekvens, og derfor kontaktede vi ministeriet for at finde ud af hvilke muligheder der er for at kommunen kan yde tilskud til en boligafdeling, og her har vi ikke fået entydige eller hurtige svar", fortæller Elinor Kyhnauv om afdelingens erfaringer med at få ministeriel vejledning.

"Vi har først fået at vide at kommunen kan give lån hvis en boligafdeling er ved at gå konkurs, men det er der jo ikke tale om. Så har vi netop nu fået oplyst at kommunen gerne må yde foreningen et lån. Lånet ydes over de næste to år, så driftsbudgettet og dermed huslejen kan nedsættes; det er et rente- og afdragsfrit lån de første 10 år som siden skal betales tilbage over 20 år".

Pensionsregler
Kommunen er også stødt ind i nye pensionsregler. I de gamle pensionsregler er der ikke de samme begrænsninger for boligstøtte i en visiteret bolig som der er i de nye pensionsregler. De beboere der har været på pension længe, er derfor ikke lige så hårdt ramt af huslejestigningen som borgere der er på pension efter de nye regler. Borgerne i samme situation betaler altså ikke samme nettohusleje.

Ingen individuelle løsninger
De borgere der kom i klemme fordi de modtager førtidspension efter de nye regler, har man forsøgt at finde individuelle løsninger til. Kommunen har derfor undersøgt om § 100 i Serviceloven kunne bruges fordi den giver kommunen mulighed for at kompensere for merudgifter. Men ifølge Socialministeriet er det at man er udsat for en stor huslejestigning, ikke en merudgift i lovens forstand. Aktivloven og dermed støtte til dækning af enkeltudgifter har også været undersøgt, men også her har svaret fra ministeriet været negativt.

"Der kan kun gives et tilskud i den tid det tager kommunen at finde en anden lejebolig, og det kan ske inden for en overskuelig tid i Gladsaxe", forklarer Elinor Kyhnauv, "og beboerne har ønsket at blive boende, de vil ikke flytte ud i mindre beskyttede omgivelser med så kort varsel".

"Vi har brugt enormt meget tid på almenboliglovgivningen, som ikke er vores spidskompetence, men vi har også lært meget", konstaterer Elinor Kyhnauv, og så er det hun når til det med at Almenboligloven ikke matcher de behov som mennesker med sindslidelser, har. Hun afslutter derfor med at anbefale andre at overveje om små bofællesskaber er vejen frem.

"En model hvor der i en større boligafdeling placeres boliger med bostøttecenter og et værested man kan komme i, passer måske bedre til behovene i dag. Mange vil gerne bo mere anonymt. Og det kan i hvert fald være med til at give billigere huslejer."