Socialpsykiatri / / Tema:

Socialpsykiatri / 1-2007 / Unge - individualitet og tilknytning

Jeg har stadig ambitioner

Emil lider af skizofreni. Samtidig er han i gang med at skabe sig en almindelig tilværelse med egen lejlighed og job. Det får han støtte til i Socialpsykiatrisk Unge-Team.
Af Mikkel Kamp Stickelbergs Bureau

For knap to år siden fik Emil diagnosen skizofreni. Han havde lige fået sin hf-eksamen og gjorde rent på et sygehus. Han blev nødt til at droppe arbejdet og lade sig indlægge på et psykiatrisk hospital. Og fremtidsplanerne blev sat på vågeblus i en periode.
Nu er den 23-årige Emil på vej til at skabe sig et liv der minder om de fleste andres. Han har sin egen lejlighed i Øgadekvarteret i Århus, og for en måned siden fik han et fleksjob i en skobutik.
Hverdagen kan dog stadig være svær at overskue. Derfor er han tilknyttet Socialpsykiatrisk Unge-Team, hvor han mødes med sin bostøtte Torben Christiansen cirka en gang om ugen.
"Torben er en slags praktisk gris. Han hjælper mig når der kommer breve fra det offentlige. Hvis jeg skal ringe til kommunen, kan han tage sig af det. Han ved hvor man skal ringe hen. Det er meget privilegeret at have en til at hjælpe med de ting. Det giver mig frihed og frigør energi at jeg ikke behøver klare de ting som kan være svære at overskue når man er syg", siger Emil.
Samtidig fungerer Torben Christiansen også som vejleder.
"Han er god til at fortælle hvad jeg kan gøre i forskellige situationer. Han arbejder jo også med andre unge og har prøvet tingene før. Så kan han sige: Kunne det ikke være en ide at gøre det sådan her. Det hjælper, fordi jeg så ikke hele tiden behøver at gøre alle erfaringer selv og på den måde ofte løbe panden mod en mur", siger Emil, der også ser det som en fordel at han ikke kender Torben Christiansen så godt. "Jeg kan sige til ham at jeg har det dårligt uden at han behøver forholde sig til det personligt. Det er helt anderledes end hvis jeg sagde det til min mor eller en ven. Han bliver ikke bekymret på samme måde", siger han.

Fleksjob i skoforretning
Siden Emil blev syg, har han ikke arbejdet eller studeret. Men han har holdt fast i sin store vennekreds og besøger ofte folk om aftenen. Lige efter nytår følte han sig klar til at begynde at arbejde igen.
"Torben, min sagsbehandler og jeg selv havde talt om at det kunne være godt at komme lidt videre. Så mødte jeg min gamle baskettræner der har en skoforretning. Han ville gerne have mig i et fleksjob", fortæller Emil.
Torben Christiansen ordnede det praktiske med at skaffe økonomisk tilskud fra kommunen, og nu arbejder Emil så meget som han mener han kan klare.
Han er stadig påvirket af sygdommen, men han har altid formået at komme ud af døren og foretage sig ting alligevel. Han er dog meget bevidst om at han skal passe på sig selv.
"Jeg har stadig ambitioner og mål jeg gerne vil nå. Jeg vil gerne have en uddannelse på et tidspunkt. Men jeg kan også godt finde ud af at efterkomme kravene om at passe på mig selv og slappe af. Hvis jeg kører på fulde omdrejninger med arbejde og besøg hos venner hver aften i 14 dage, kan jeg gå ned på det. Det har jeg lært på den hårde måde. Jeg har prøvet at lade være med at lytte til folk der sagde jeg skulle slappe af, og det endte med at jeg blev indlagt", fortæller han.