Socialpsykiatri / / Tema:

Socialpsykiatri / 1-2007 / Unge - individualitet og tilknytning

Individualitet og tilknytning virker

På tværs af metoder og tilgange i indsatsen over for unge, tegner der sig et billede af hvad der virker.
Af Jens Hjort Andersen, Videnscenter for Socialpsykiatri

Hvad kendetegner ungeindsatser med en dokumenteret god effekt?
I de sidste to år har deltagerne i et halvt hundrede projekter afprøvet forskellige tilgange (se boks). Det ser ud til at der er dokumentation for at nedenstående elementer virker i forhold til at understøtte unges udviklingsprocesser:

Individuelt fokus: Med et afsæt i den enkelte unges egne ressourcer, behov og ønsker etableres en relation baseret på tillid, og det virker befordrende i forhold til:
Brugerinddragelse: De unge bliver selv aktive i deres forløb
Sammenhæng: Projekterne er med til at bygge bro mellem de tilbud de unge modtager på tværs af systemerne, men også i forhold til det omgivende samfund, for eksempel fritidsliv, uddannelse og arbejde
Udslusning: Gradvis overgang til andre tilbud, uddannelse, arbejde eller andet hvor kontaktpersonen følger med i en periode og hvor fx arbejdsgiveren kan kontakte ungetilbuddet ved behov.
Deltagerne i projekterne har især diskuteret følgende fire problemfelter:

1. Tilknytning
Åbenhed er vigtig for at kunne møde de unge hvor de er. Det er altafgørende for at etablere en bæredygtig relation. En relation der kan blive grundlaget for en proces med at få etableret solide bånd mellem de unge og projektet, så de unge aktivt deltager i projektets tilbud.
Der er to gode grunde til det. For det første har mange haft svært ved at knytte sig til deres omgivelser pga. traumatiserende oplevelser, manglende ressourcer og afvisninger. For det andet giver en solid og veludviklet deltagelse i projektet medarbejderne bedre muligheder for at forstå og møde de unge netop der hvor de befinder sig i tilværelsen. En relation baseret på tillid er et vigtigt afsæt for de unges deltagelse, og det kan igen skabe nye oplevelser med tilknytning.
Tilknytningen kan blive springbræt for at de unge kan komme overens med sig selv, opnå erkendelser, formulere den støtte og behandling de har brug for, og udvikle motivation til at benytte nogle af de aktiviteter og muligheder projekterne tilbyder.

2. Omverdenens kompleksitet
For sårbare unge virker det moderne samfund uoverskueligt. Opvæksten har ikke givet dem faste holdepunkter i tilværelsen. Hverken i forhold til etableringen af intime relationer, valg af uddannelse eller arbejde. Mange har også oplevelser med at føle sig misforstået og afvist i de kommunale forvaltninger og at afgørelser om dem og deres fremtid er sket uden at de er blevet inddraget og uden at de har fået forelagt begrundelserne for afgørelserne om dem. De har med andre ord oplevet at deres sociale rettigheder som borgere i samfundet er blevet tilsidesat.
Alle disse forhold har betydning for deres evner til at orientere sig i samfundet. Valgmulighederne i den moderne tilværelse bliver uoverskuelige, og de vælger dem fra.
At komme overens med sig selv, er et godt udgangspunkt for at kunne begynde at orientere sig i forhold til muligheder i samfundet uden for tilbuddet. Gennem tilknytningen til projekterne og medarbejderne får de unge muligheden for at få afklaret deres ressourcer og begrænsninger. Resultatet bliver at de går meget mere helhjertet til aktiviteterne, og det medvirker igen til at de får nogle succesoplevelser.
Selvindsigten og de positive erfaringer resulterer i en følelse af at være socialt integreret i det fællesskab projektet konstituerer.
Arbejdet med at understøtte de unges anknytninger til det omgivende samfund, kan vi kalde for ekstern integration. Indsatserne har forskellige tilgange til at understøtte overgangene til det omgivende samfunds tilbud.
For at de unge ikke skal løbe panden mod muren her og opleve unødvendige nederlag, arbejder projekterne i forskellig udstrækning med at etablere en større parathed hos omgivelserne til at møde de unge mere fordomsfrit og samtidig være opmærksomme på støttebehov.

3. Synliggørelse
For at synliggøre projekterne i lokalsamfundet, er det vigtigt at få beskrevet projektet så præcist som muligt. Det har stor betydning for at kunne vurdere resultaterne inden projektet udløber. Og det er igen afgørende for om projektet kan forankres i lokalområdet.
Synliggørelsen handler også om at nå ud til de unge. Her bliver der spillet på mange strenge. Fra information på uddannelsesinstitutioner og klubber til foldere hos den praktiserende læge og på biblioteker. Der bruges også links fra hjemmesider og debatrum hvor unge er aktive, til projektets hjemmeside.
Mange af de unge er selv aktive i udformningen af projekternes hjemmesider.

4. Metodepluralisme og evaluering
For at skabe læring og for at kunne tydeliggøre resultaterne, arbejder deltagerne med forskellige former for dokumentation.
Indsatserne har teori- og metodepluralisme. De arbejder kognitivt, psykodynamisk, systemisk eller inden for en helt fjerde ramme. Fælles er imidlertid arbejdet med ovenstående aspekter.
Dokumentationen består blandt andet af udtalelser fra de unge om deres udbytte af tilknytningen til projektet i en løbende evaluering. Udtalelserne danner sammen med feedback fra samarbejdsparterne afsæt for refleksion over projekternes videre forløb.

Udfordringer for fremtiden
Hovedparten af de eksisterende tilbud er kendetegnet ved at have en relativt afgrænset kompetence i indsatsen. Det kan for eksempel dreje sig om en specifik behandling, at etablere et fritidstilbud, fungere som fast kontaktperson eller befordre overgange til andre tilbud eller det omgivende samfund.
Alle projekterne efterlyser imidlertid tilbud som har de fornødne kompetencer, fagligt og forvaltningsmæssigt, til at kunne håndtere de unges hele livssituation: De taler for at man skal etablere mere integrerede modeller som både kan varetage arbejdet med at foretage en psykologisk og psykiatrisk udredning, yde behandling inklusive samtaler, afklaring i forhold til uddannelse, arbejde, pension m.m. Sådanne modeller vil understøtte en mere helhedsorienteret indsats.
Videnscenteret vil i 2007 afsøge mulighederne for at etablere en mere integreret model i udvalgte kommuner fordelt på alle fem nye regioner. Det vil ske med udgangspunkt i en afprøvet og dokumenteret model.

Netværk
Ungdom eller sindslidelse - oplysning og samarbejde i et projekt som Videncenter for Socialpsykiatri har varetaget gennem de sidste to år i samarbejde med PsykiatriFonden, Socialt Udviklingscenter SUS og Center for Forskning i Socialt Arbejde. De resultater og erfaringer projektet har skabt, vil blive formidlet frem til sommeren, hvor projektet udløber.
Et af elementerne i projektet har været netværksarbejdet.
I 2004 tildelte Socialministeriet midler til at 23 nye indsatsformer over for unge i alderen 13-25 år med psykosociale problemstillinger kunne begynde en indsats med følgende afsæt: Fast kontaktperson ordning, fritidstilbud, efterværn/rehabilitering, behandling, herunder spiseforstyrrelser. Sammen med yderligere ca. 25 ungeindsatser har de deltaget i fire landsdækkende netværk hvis diskussioner danner baggrund for artiklen.
For mere information om projektet, se www.socialpsykiatri.dk/unge, www.psykiatrifonden.dk eller www.sus.dk  
Rapporten "Ungdom eller sindslidelse" kan stadig købes for kr. 100,00 eller downloades på www.socialpsykiatri.dk/rapporter  Kontakt: Jens Hjort Andersen, jha@socialpsykiatri.dk