Socialpsykiatri / / Tema:

Socialpsykiatri / 1-2007 / Unge - individualitet og tilknytning

Hvem har ansvaret for de unge?

Af Johanne Bratbo Centerleder

Nogle ord har en forjættende positiv klang i alles ører. Netop begreber som forebyggelse, tidlig indsats og koordinering har nogle af disse egenskaber. Hvem tør sige åbent at det ikke er det man skal satse på, hvis man skal modvirke unødig klientgørelse og fremme positive udviklingsmuligheder for personer der ellers vil slås med svære forstyrrelser i deres liv?
Den fortryllelse der hviler over disse erkendelser, har bare forunderligt svært ved at bære igennem hele vejen fra idéplan til planlægnings- og budgetmæssige realiteter både på regionalt og kommunalt hold. Ungegruppen er ingen undtagelse.
Det kan have store konsekvenser for de unges livsforløb hvis de ikke får ordentlig hjælp til at tackle udviklingsforstyrrelser, alvorlige psykiske vanskeligheder, misbrug eller massive sociale problemer. Uden indsats vil en del unge ende som brugere af socialpsykiatrien - og den tendens tegner sig allerede nogle steder - men er det her de helt naturligt hører hjemme fra starten, og er det de rette rammer til at håndtere deres behov?
Man kan altid med rette stille sig det spørgsmål hvornår man skal gribe ind og hvornår man skal tøve lidt og afvente om der er tale om en overgangsperiode præget af pubertetsvanskeligheder. Vi er dog mere tilbøjelige til at ville reparere end forebygge i vores indsatskulturer og på ungeområdet at overlade en del af denne opgave til skiftende projekter med forskellige lokalt tilsnit båret af ildsjæle.
Engagement er dejligt, men det indebærer samtidig en ikke ubetydelig risiko for at man kommer til at genopfinde den dybe tallerken den ene gang efter den anden.
Måden at organisere arbejdet med de udsatte unge på har også som konsekvens at det er endog meget vanskeligt for både de unge, deres pårørende og fagfolk at skaffe sig viden om igangværende tilbud og projekter. I lyset heraf valgte videnscenteret i samarbejde med PsykiatriFonden, Center for Forskning i Socialt Arbejde og Socialt Udviklingscenter SUS i 2004 at søge midler til et fælles projekt "Unge med sindslidelser - opfølgning og samarbejde". Projektet skal være med til at fremme overblik og information, og omfatter en række spændende aktiviteter, hvoraf flere omtales i dette nummer af bladet. Der indgår også en systematisk kortlægning på landsplan af eksisterende tilbud - som skulle vise sig at blive langt mere omfattende end først antaget. Antallet af tilbud viste sig at være 1800 steder, hvoraf ca. 1200 er endt med at indgå i databasen. Foreløbig peger afsøgningen på flere interessante billeder. Et af disse er en tilsyneladende kønsforskel. Drenge placeres i højere grad på opholdssteder end til pigerne, hvor rådgivningstilbud dominerer mere. Det afspejler nok til dels den velkendte tendens til at drenge er mere udadreagerende og derfor oftere søges 'hegnet ind'. Pigerne må dog forventes at udfordre den tendens fremover, bl.a. via øgningen i selvskadende adfærd - fordi 'cutting' må betragtes som et alvorligt problem der kræver behandlingsmæssig indsats.
Et andet mønster er den store variation mellem små projekter med ganske få ressourcer, projekter der arbejder med egentlig modeludvikling og implementering og så de etablerede tilbud i behandlingssystemerne.
Det kunne ligne en socialpolitisk tendens til at 'lade de tusinde blomster blomstre' på området - og det forekommer oplagt at overveje nærmere hvorvidt ressourcerne til forebyggelse og behandling over for ungegruppen med svære belastninger i for høj grad fordeles som 'spredehagl' frem for en klart prioriteret og målrettet indsats over for definerede målgrupper og problemstillinger? I den debat bør socialpsykiatrien også have en stemme!