Socialpsykiatriske tilbud
Der eksisterer ikke præcise opgørelser over det samlede antal brugere, der benytter socialpsykiatriske tilbud. Men vi vover alligevel pelsen og forsøger at give et overblik over fordelingen af brugere på de forskellige tilbud og de paragraffer i lovgivingen, som tilbuddet er omfattet af.
Botilbud |
Dagtilbud |
Støtte- og kontakt-person- ordning |
Bostøtte |
Special- under-visning |
Beskyttet beskæftigelse erhvers-afklaring |
|
Servicelov |
§§107, 108 og 110 |
§§102-104 | §99 | §85 | §103 | |
| Aktivlov | §§22 og 32 | |||||
| Special- undervisning for voksne |
§7 | |||||
| Anslået antal brugere | 4.000 | 8-10.000 | 5.000 | 5.000 | 4.000 | 6.000 |
Kilder: Tilbudsportalen, Undervisningsministeriets hjemmeside, Retsinformation
Tilbud
Dagtilbud
Botilbud
Botilbuddene er den mest indgribende form for socialpsykiatrisk tilbud, idet borgere med sindslidelser i disse tilbud bor uden for eget hjem, og ofte under opsyn eller med daglig støtte. De er for den mest sårbare gruppe af borgere med sindslidelser, som midlertidigt eller i en længerevarende periode har brug for omfattende hjælp og støtte for at kunne fungere og klare almindelige daglige funktioner.
Forskellige former for botilbud
- Bofællesskaber og beskyttede bofællesskaber, hvor der bor flere beboere sammen, men med daglig støtte fra hjemmevejledere eller pædagoger.
- Døgnbemandede bocentre for dem som har brug for grundlæggende støtte, pleje og behandling, samt hjælp til at klare daglige gøremål.
- Midlertidig bolig, hvor den sindslidende under opholdet dagligt støttes i at øge eller opretholde sit funktionsniveau både fysisk, psykisk og socialt.
- Solistboliger som består af selvstændige lejligheder i eksempelvis opgangsfællesskaber, men med en fælles lejlighed til socialt samvær og socialpædagogisk støtte i dagtimerne.
(Serviceloven §107, §108 ).
Aktivitets- og væresteder
Aktivitets- og væresteder er socialpsykiatriske dagtilbud til mennesker med sindslidelser, som primært bor i eget hjem. Formålet med det sociale arbejde på disse steder er at hjælpe disse borgere med at fastholde eller udvikle deres evner i forhold til de behov og ønsker, som de måtte have til deres liv. Det kan spænde meget vidt, lige fra basale behov om omsorg og støtte, til ønsker om indhold og struktur i hverdagen. Da det er frivilligt at komme på disse steder, så er det op til den enkelte om, hvorvidt og i hvilken grad de er i stand til at deltage i det sociale samvær på stedet og dets aktiviteter. Nogle aktivitets- og væresteder kan også tilbyde beskyttet beskæftigelse, undervisning eller uddannelse.
(Serviceloven §85 §102 §103 §104).
Støtte- og kontaktpersoner og opsøgende gadeplansmedarbejdere
Som navnet fortæller yder støtte- og kontaktpersonordningen (SKP- ordningen), personlig støtte og kontakt til gruppen af borgere med sindslidelser som bor i eget hjem. Støtte- og kontaktpersonen kan støtte på mange måder ved eksempelvis at hjælpe til med daglige gøremål, vejlede og hjælpe i personlige/sociale spørgsmål, og gå med til aftaler hos sagsbehandler, læger eller andre. Den primære opgave er dog at hjælpe den enkelte med at bryde sin eventuelle sociale isolation og støtte ham eller hende i at bevare eller opsøge nye former for netværk.
Der kan også være brug for en mere opsøgende indsats, som det arbejde der bliver udført af blandt andre opsøgende gadeplansmedarbejdere. De er aktive og vedholdende i deres opsøgning til den mest sårbare gruppe af mennesker med sindslidelser, som ikke selv har kontakt til de socialpsykiatriske tilbud, eller som måske ikke kender til eksistensen af dem.
(Serviceloven, § 99).

TEKST
LÆS OP