Lille tekstStor tekst TEKST | Lille tekst LÆS OP | KONTAKT | ENGLISH  

Menneskesyn og rettigheder

 

Socialpsykiatrien arbejder udf ra den forudsætning at mennesker med sindslidelser har samme rettigheder som alle andre iflg. menneskerrettighederne og den danske grundlov. Desuden arbejder socialpsykiatrien udf ra FN's standardregler om lige muligheder for mennesker med handicap.

 

Rettighederne indebærer, at mennesker med en sindslidelse skal respekteres som voksne og myndige mennesker, hvis værdighed ikke må krænkes. Det vil sige at de har ret til at:

 


  • træffe beslutninger om eget liv

  • bo i egen bolig

  • have egen økonomi

  • komme omkring og have kontakt med andre

  • have arbejde eller anden aktivitet i hverdagen

  • få undervisning og uddannelse

  • dyrke interesser

  • få råd og vejledning

  • få behandling

 

Menneskesyn og værdier

 

Det er grundlaget for socialpsykiatriens menneskesyn, at mennesker har ret til at tage beslutninger om deres eget liv. Ligesom socialpsykiatrien arbejder ud fra et menneskesyn, som bygger på den opfattelse, at mennesket er socialt af natur og stræber efter at indgå i meningsfyldte relationer med andre mennesker.

 

Hvor mennesker med en sindslidelse tidligere blev betragtet som kronisk invaliderede med meget få ressourcer og rettigheder har opfattelsen været igennem en ændring. I grove træk blev 1980'erne det årti hvor man skulle understøtte til en så normal tilværelse som muligt. Denne normaliseringstankegang" er siden blevet overtaget af en mere rettighedsorienteret tilgang hvor den sindslidende har samme rettigheder og pligter som andre borgere. Men de er mennesker som i større eller mindre omfang skal have støtte til at bruge de rettigheder og opfylde de pligter de har som mennesker.

 

Et menneske med en sindslidelse kan imidlertid have så svært ved at fungere socialt og psykisk, at han eller hun ikke kan tage beslutninger og indgå i relationer med andre mennesker uden støtte. Det er her socialpsykiatrien sætter ind. Målet er at samarbejde med den sindslidende på en måde, som gør ham eller hende i stand til at leve et hverdagsliv ud fra egne ønsker og behov.

 

 
Videnscenter for Socialpsykiatri | Studiestræde 19, 2. sal - 1455 København K | tlf: 3393 4452 | visp@socialpsykiatri.dk