Afgørende faktorer
Hvad er det, der skal til for at mennesker med sindslidelse kommer sig? Flere undersøgelser har de sidste årtier peget på faktorer, der har betydning for de fleste menneskers recovery. Vi har ridset et par af dem op her, som går igen i de fleste undersøgelser.
Partnerskab
Det er afgørende, at sindslidende føler sig støttet i recovery-processen både fra behandlingssystemet og fra sociale netværk, fx venner og nærmeste familie.
Håb
Man skal tro på, at det er muligt at komme sig og finde en mening med sygdommen.
Kompetencer
For at klare sig i hverdagen og samfundet, er det vigtigt at udvikle praktiske og social kompetencer, der kan hjælpe en med at takle sygdommen og daglige udfordringer.
Ansvarliggørelse
At han/hun oplever rettigheder, forpligtigelser og ansvar i forhold til at foretage valg, der omhandler eget liv og recovery-proces (egenomsorg/mestring).
Sociale netværk og engagement
At han/hun får adgang til miljømæssige ressourcer (støtte fra familie, venner og professionelle), interagerer med andre og deltager i aktiviteter som vedkommende finder meningsfulde.
Social inklusion
At han/hun får adgang til den sociale arena f.eks. arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og fritidsfællesskaber.
At komme sig efter psykisk lidelse kan således defineres som: at lære at takle sin sygdom og blive herre over eget sygdomsforløb og overvinde social isolation, diskrimination og stigma. Det handler om, at leve et meningsfuldt socialt og indholdsrigt liv på trods af sygdommen

TEKST
LÆS OP