TEKST 
LÆS OP
Handleplaner
Hvordan får man succes med handleplansarbejdet i socialpsykiatrien? Hvad er de godt for? Og hvordan skabes der ledelsesmæssig opbakning til handleplansarbejdet?
Nogle kommuner har gode erfaringer med handleplansarbejde, andre er gået i stå og andre igen er aldrig rigtig kommet i gang. Rundt om i kommuner og socialpsykiatrien hersker der nogen forvirring og/eller sund skepsis omkring arbejdet med handleplaner. Hvad skal vi med dem og hvad gavner det?
Lovgrundlag
Ifølge Servicelovens §141 er landets kommuner forpligtet til at tilbyde og udarbejde handleplaner for borgere med fysiske og psykiske handikap. Det vil sige personer,:
- med betydelig nedsat funktionsevne
- der ikke - eller kun med betydeligt støtte - kan opholde sig i egen bolig
- der har behov for betydelig støtte til at forbedre de personlige udviklingsmuligheder
§ 141. Når der ydes hjælp til personer under 65 år, efter afsnit V, skal kommunal-bestyrelsen som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til borgerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen.
Stk. 3. Handleplanen skal angive:
Stk. 4. Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne. |
Handleplaner - hvorfor?
- øge brugerinddragelsen og styrke brugerens selvbestemmelse
- være med til at sikre, at indsatsen er individuelt tilpasset brugerens ønsker, behov
og livssituation - styrke den helhedsorienterede indsats, så sagsbehandlere og personale i amter
og kommuner bedre kan koordinere og samarbejde om den enkelte bruger - være med til at tydeliggøre indsatsen for den enkelte bruger