Lille tekstStor tekst TEKST | Lille tekst LÆS OP | KONTAKT | ENGLISH  

En anderledes brik

Hvad er en MB'er? Hvordan fungerer MB-modellen i praksis? Og kan det betale sig at investere i at få mennesker med sindslidelse tilbage på arbejdesmarkedet? Få svarene i rapporten En anderledes brik

Forsidebillede af rapporten En anderledes brik

Der er god grund til at ansætte at ansætte medarbejdere, der ud over faglige kvalifiktioner også har erfaring som brugere af psykiatrien. Men det kræver målrettet planlægning, uddannelse og skræddersyede forløb. Det viser raporten en anderledes brik, som sætter foreløbigt punktum for projekt Medarbejdere med brugererfaring.

Rapporten dokumenterer bl.a., at det kan betale sig for kommunerne at investere i at få mennesker med sindslidelse tilbage på arbejdsmarkedet. Og så viser rapporten, at psykisk sårbare mennesker kan blive aktive og værdifulde medarbejdere i social- og sygehuspsykiatrien, og dermed undgå at blive langtidsparkeret på passiv forsørgelse.

Veldokumenteret projekt

I tre år har Videnscenter for Socialpsykiatri fulgt projektet tæt og indsamlet viden om MB-modellen fra ledere, kolleger, brugere og MB'erne selv. Rapporten peger bl.a på tre områder, hvor MB'erne sætter et positivt fingeraftryk. De skaber større opmærksomhed på brugervinklen, de tilfører arbejdspladsen ny faglig viden og endelig er de med til at sætte fokus på arbejdsmiljøet - til gavn for både brugere og kolleger.

Ekstra materiale

Der er udarbejdet to tillæg til den del af rapporten, som omhandler vidensindsamlingen:

Statistisk redegørelse - uddybende redegørelse for behandling af indsamlede data og anvendte statistiske metoder.

Citatsamling - Samling af nøglecitater fra MB'ere, brugere, ledere og kolleger indsamlet via spørgeskemaer og fokusgruppeinterview. Citaterne udgør bl.a. datagrundlaget for rapporten.
De to tillæg findes kun elektronisk og kan downloades fra hjemmesiden i den gule boks til højre.

Dvd - Endelig er der produceret en dvd som består af klip fra fire gruppeinterview med MB'ere, brugere, ledere og kolleger. Dvd'en koster 150 kr. og kan købes hos videnscenteret.

Du kan se klip fra dvd'en og downloade den statistisk redegørelse og citatsamlingen fra boksene til højre.

 

 
Videnscenter for Socialpsykiatri | Studiestræde 19, 2. sal - 1455 København K | tlf: 3393 4452 | visp@socialpsykiatri.dk