Jens Hjort Andersen 
Faglig konsulent
Jens varetager videnscentrets arbejde på botilbudsområdet og unge med psykosociale problemer.
I relation til begge områder har centret særlig fokus på psykosociale rehabiliteringsindsatser, der fremmer bedring og inklusion i samfundet fx gennem netværksetablering, tilknytning til uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet.
Derudover står Jens for et stort projekt om god socialpsykiatrisk praksis, hvor centret er i gang med systematisk at indsamle og beskrive eksempler på god socialpsykiatrisk praksis, der skal gøres tilgængelig for alle interesserede via en online database i starten af 2011.
Jens er medforfatter på kapitlet "Mangfoldighed og udfordringer i socialpsykiatrien" i lærebogen Invitation til socialpsykiatri, redigeret af Benny Lihme, Akademisk Forlag, 2008. Og desuden er han medinitiativtager til, at Brugerlæreruddannelsen blev genetableret i årene 2006-08, hvor 150 nye brugerlærere kom til på landsplan.
Jens er cand.mag. i religionssociologi med sidefag i statskundskab og arabisk og har arbejdet som kontaktperson for traumatiserede asylansøgere og centerlærer i asylcenter. Han har siden 2006 stået for undervisningen i modulet 'Integrationsformer' på Diplomuddannelsen i Socialpsykiatri under CVU-Storkøbenhavn.

TEKST
LÆS OP