Projekt Kultur og Kontakt
Projekt Kultur & kontakt støtter arbejdet med at skabe kontakt til psykisk syge flygtninge og indvandrere.
Projekt Kultur og kontakt skal understøtte socialpsykiatriens arbejde med at inkludere psykisk syge flygtninge og indvandrere i socialpsykiatriens tilbud. Målet er både at bidrage til kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere og at kvalitetsudvikle tilbuddene, så de bedre kan rumme indvandrere og flygtninge. Det sker gennem vidensdeling og erfaringsudveksling på temadage.
Projektet løber fra januar til december 2010.
20 inspirerende temadage
Rundt om i landets kommuner sidder dygtige ledere og medarbejdere i socialpsykiatrien med stor erfaring og succes med at nå etniske minoriteter. På 20 landsdækkende temadage sætter vi den viden og erfaring i spil. Det sker gennem oplæg, erfaringsudveksling, refleksion og diskussion. Desuden vil fagfolk bidrage med forskningsbaseret viden og pårørende vil fortælle om at leve sammen med en psykisk syg ægtefælle.
Temadagene vil bl.a. handle om:
- Kulturens betydning ved psykisk sygdom
- Værktøjer til interkulturel kommunikation
- Samarbejde med tolke
- Hvordan væresteder kan inkludere flygtninge og indvandrere
Temadagene tilrettelægges løbende og i samarbejde med repræsentanter fra kommunerne i de enkelte regioner.

TEKST
LÆS OP