Lille tekstStor tekst TEKST | Lille tekst LÆS OP | KONTAKT | ENGLISH  

Arbejdsliv

Hvordan får etniske minoriteter med psykiske lidelser en plads i arbejdslivet?

Foto af to mænd, der arbejderDet kan virke uoverskueligt at skulle i arbejde, når man er psykisk sårbar, måske ikke taler så godt dansk og har en anden kulturel baggrund end de fleste. Men faktisk kan det at have et arbejde både fremme vores psykiske helbred og samtidig hjælpe til at lære det danske samfund bedre at kende. 

At arbejde er en af de menneskelige aktiviteter, der har størst betydning i hverdagslivet. Når man arbejder, udfylder man en rolle på arbejdspladsen og i samfundet. Det giver mulighed for en ny selvforståelse. Arbejdet kan være et frirum, hvor man har fokus på sine ressourcer og evner i stedet for på sine problemer. 

Arbejde er sundt for hele familien

Når psykisk sårbare indvandrere eller flygtninge kommer i arbejde, får de et kendskab til det danske arbejdsmarked, der kan være til gavn for hele familien. Den viden og erfaring, forældrene får om at arbejde i Danmark, kan hjælpe børnene, når de også engang skal i arbejde.
Desuden er det, at kunne tale med om hvad ens forældre laver, også af betydning for børnenes inklusion i sociale sammenhænge, f.eks. i skolen.

Psykisk sårbare mennesker føler sig ofte isolerede og ensomme pga. deres sygdom, men på et arbejde kan de indgå i sociale fællesskaber, der kan give dem en ny selvværdsfølelse, som også smitter af på børnene og familien.

TipsProjekt VITA

Videnscenter for Socialpsykiatri har udgivet et inspirationshæfte for kommunale ledere og medarbejdere  om arbejdet med psykisk sårbare flygtninge og indvandrere og arbejdsmarkedet.
Download inspirationshæfte 

 

 
Videnscenter for Socialpsykiatri | Studiestræde 19, 2. sal - 1455 København K | tlf: 3393 4452 | visp@socialpsykiatri.dk